Viser opslag med etiketten S-toget. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten S-toget. Vis alle opslag

onsdag den 11. juli 2012

Jeg æææælsker min lille bil…

i forhold til at skulle tage toget, hvilket jeg gjorde i dag, da den lille Swift skulle til 30.000 km service. Hold da k… en rejse! 3 S-toge kom jeg med i morges for at komme til Sydhavnen, det tog mig 1 time og 20 minutter, og det er pga tunnelbyggeri ved Nordhavn. Jeg skulle hente bilen i eftermiddags, så jeg gik en time før, dvs 15.15 for at være sikker på at nå til Birkerød inden de lukkede bilbiksen, da klokken var 16.30 og jeg kun var nået til Ryparken måtte jeg ringe til Jimmi og sige; hent min mc-hjelm og derefter mig på Sorgenfri station ellers når jeg ikke at få hentet bilen idag. Så afsted bagpå den lille sorte og op og hente bilen som også fik et kærligt klap. Hvor er jeg glad for at jeg ikke skal med toget hver dag, og da slet ikke i sommerperioden hvor det er helt umuligt at komme rundt med S-toget. SAM_8035

SAM_7987 SAM_7989 SAM_7993 SAM_8006

onsdag den 11. januar 2012

Service..

Den lille Swift har været til service, de første 15.000 km er kørt, nu kan den så køre 15.000 mere før den skal til service igen…Jeg kunne  låne en bil, til 85 kr om dagen + benzinforbrug…Det var også meget fint, men jeg kørte kun fra Birkerød til Sorgenfri, jeg skulle ikke ud på motorvejen med den bil…Den brød jeg mig ikke om at køre i, så den fik lov at stå pænt derhjemme, mens jeg tog toget på arbejde og hjem igen, hvorefter jeg tog lånebilen og hentede min egen dejlige lille bil…IMG_2164
Lånebil: Suzuki Alto, fra ruder konges tid, ingen centrallås, tænk jeg skulle bruge nøgle for at låse døren op, der var ingen varme i sædet, betjeningsknapperne til varmen sgi ikke til at finde ud, lyset sad lige over bakspejlet så jeg kunne ikke se en dyt inde i bilen når jeg tændte for lyset og gearstangen var så høj, så jeg følte mig helt skæv i skulderen ligesom Quasimodo når jeg skulle skifte gear..image Nej tak så hellere toget…IMG_1886Eller allerbedst min egen lille Swift…IMGP3891
Okay jeg er sær, det havde nok gået lidt lettere hvis det ikke var fordi jeg kørte hjem  i mørke og pisøsregnvejr med en bil jeg ikke kender,  men så garvet en bilist er jeg ikke, endnu, at jeg bare kan hoppe ind bag et hvilket som helst rat og så køre afsted.…

onsdag den 29. juni 2011

Aldrig mere med S-toget…

og dog.….Jeg har kørt i Swiften til og fra arbejdet på Motorring 3 og det tog, selvom der var vejarbejde, kun 30-35 minutter så jeg sparer ca. 20 minutter i transporttid både morgen og aften…Så ikke mere S-tog til mig, kun ved særlige festlige lejligheder ( når jeg f.eks. skal mødes med Inge i Nyhavn) ved snestorm, eller når Naja bliver stor nok til at synes det er sjovt at køre med toget…IMGP3886
Og så kan jeg handle andre steder end i den lokale Netto og tage en INDKØBSVOGN i stedet for en kurv, for jeg behøver ikke at bekymre mig om jeg kan bære varerne hjem, det er bare over i bagagerummet med dem…Det bliver dejligt…..IMGP3891

tirsdag den 21. juni 2011

En anden farve kaprifolie..

på Enghavevej…
IMGP3766

Stadigvæk

med S-toget, men forhåbentlig ikke så lang tid endnu...
IMGP3769

tirsdag den 14. juni 2011

Nedtælling #4

17 togdage tilbage…Eller måske mindre…Det kan være at jeg er heldig at bilen kommer lidt før, og det gør heller ikke noget…IMG_5904

Valmuer ved Sorgenfri Station…

mandag den 6. juni 2011

Nedtælling #3…

Så er der kun 22 togdage tilbage…
IMGP3697

mandag den 30. maj 2011

Nedtælling…

25 togdage tilbage…Så må jeg "nøjes" med at se togene fare forbi mig når jeg kører i bilen…IMGP3561

søndag den 22. maj 2011

Nedtælling…

nu er der 30 dage tilbage hvor jeg skal sidde i sådan en kupé…Der er ikke mange mennesker med når jeg tager toget kl. 6.45 eller 6.55 men en time senere så er der rigtig mange med toget så det kan godt blive lidt trangt..Heldigvis har de taget lyden fra tv-skærmene, det var et værre støjhelvede da der i starten var lyd på…I sidste uge var der tre forsinkelser, en pga kobbertyve ved Allerød station, de havde stjålet kabler hvor der er kobber i.  Den anden forsinkelse var pga af en hopper på Nordhavn Station midt i myldretiden, hvilket gjorde at jeg kom for sent til instruktions-aften i roklubben Den tredje var torsdag, der var fejl på sporskifterne…Grrrrrrr..IMGP3551

mandag den 9. maj 2011

Nedtælling..

af antal dage jeg skal køre med S-toget…Fra i dag mandag er der “kun” 40 dage, dvs 80 gange jeg skal køre med toget…Om jeg glæder mig ?…JA!!!! Også i den grad…Hvorfor? FORDI:
  • Jeg skal ikke stå og vente på toget når det er forsinket og blive sur når man ikke får besked hvornår det næste kommer…
  • Jeg skal ikke pakke mig ind i en masse tøj når det er koldt….
  • Jeg skal ikke høre på andres private snak, hverken i kupéen eller når folk taler i mobiltelefon, skrigende, larmende børn/unge mennesker eller andres musik…
  • Jeg skal ikke udsættes for div. lugte: ostemadder, hvidløg, ristede løg, bøfsandwich, svedlugt, dårlig ånde, sure tæer (om sommeren) folk der lugter af cigaretter, gammel pis eller en overdreven brug af parfumer, aftershaver og deodoranter og hårlak….
  • Jeg behøver heller ikke fem gange  på èn dag høre: Har du et par kroner til en hjemløs som står og svajer med hånden fremme og er stangpåvirket af enten alkohol eller stoffer og som bliver sur og fornærmet når man siger NEJ...
  • Jeg behøver heller ikke blive udsat for andres nysen, snotten, hosten og harken.
  • Jeg behøver heller ikke  på stationerne prøve at undgå at træde i et stort antal ulækre efterladenskaber fra andre som f.eks. tabt mad, hundehømhøm eller ækle spyt/snotklatter…
  • Jeg behøver heller ikke ringe til DSB på service-telefon for at fortælle at der sidder nogle og sprøjter sig kl. 7.30 om morgenen inde i ventesalen….
  • Eller ringe og fortælle at der en mand der går rundt og slår på folk og er meget påvirket af et eller andet..
  • At komme sent hjem fordi en person er blevet træt af livet og vælger myldretiden til at springe ud foran toget…
IMG_4684
Lyder det som om jeg er træt af at køre i tog ? Ikke ret meget!!!
Kommer jeg nogensinde til at køre i tog igen? Ja, når vejret er for dårligt og farligt til at køre i bil, så hopper jeg på toget, og selvfølgelig skal jeg også køre tog med Naja.

Det eneste jeg vil savne ved S-toget er de smukke blomster på nogle af strækningerne og den smukke udsigt ved Lyngby Sø…Men mon ikke jeg finder noget andet kønt at kigge på, når jeg til slut i juli får min lille bil…..
Og ja, jeg ved også godt at der kan være bilkøer, trafikpropper og uheld, men så sidder jeg da trods alt for mig selv og kan selv vælge om jeg vil tænde for radionen eller bare nyde stilheden inde i bilen…

torsdag den 5. maj 2011

S-togs tulipan

På Sorgenfri station er der også sat tulipanløg og her er en af dem, taget forleden morgen, med lidt frisk frost på…IMG_4570

torsdag den 7. april 2011

Torsdag morgen set fra vinduet…

på togbanen passerer E-og B-toget hinanden…

IMG_3714

tirsdag den 29. marts 2011

Enghave Station…

Ikke den mest spændende station i Danmark, nok en af de kedeligste, grimmeste og mest beskidte..IMGP3150IMGP3151

torsdag den 24. marts 2011

Forår på stationen…

Så meget er det japanske kirsebærtræ på min S-station sprunget ud…IMGP3146

fredag den 7. januar 2011

Snart..

er det weekend, jeg har min lange fredag i dag til kl. 17.00 så jeg er først hjemme ved 18.00 tiden (hvis det passer DSB)...Synes den sidste time på job er laaaaang, det er ligesom om uret går baglæns...God weekend til jer alle..;-D

tirsdag den 4. januar 2011

Træt...

i hovedet i dag...Der var telefonsystem-nedbrud i dag på arbejdet så der gik et par timer før vi kunne komme på telefonerne, og det var jo så også rart nok for os men ikke for kunderne...Da systemet så var oppe at køre igen virkede det selvfølgelig ikke optimalt så en del af kunderne kørte i ring...Og det kan de jo godt blive lidt irreterede over....Så der var pres på resten af dagen og det kan godt gøre en lidt træt i hovedet..

Nåeh ja og så stod jeg på Sydhavn Station og kiggede på nogle bygningsarbejder som er ved at reparere broen...De har været i gang siden  sidste  forår og jeg synes nu at det var lidt mere behageligt at kigge på dem i sommer end nu hvor de er pakket helt ind i store jakker...De er  meget pænere at kigge på når de kun er iført arbejdsshort, hjelm og bar overkrop og en dejlig brun kulør...så kære forår og sommer kom nu bare...;-D

mandag den 15. november 2010

GRRRRRRR og GRRRRRR

Nu er jeg en lille bitte smule træt af DSB, S-tog og deres informationer...Jeg går på nettet tidligt i morges og tjekker om S-togene kører som de skal og DET GØR DE!! JUBIIII JUBIII..Heller ikke noget i morgennyhederne, så kan jeg jo godt tage afsted afsted som jeg plejer, ca 1 time før jeg skal møde, så er jeg i god tid og har 10-15 minutter før jeg skal være på....Så står jeg der på Sorgenfri station og venter pænt på at mit tog skal komme, og skiltet viser også det er på vej, og så ud af højtaleren. DETTE TOG ER AFLYST !!...og ikke en dyt mere for du at vide...
Så er det helt fortjent at Jimmi engang imellem kalder mig Rejen (Rejekælling) for hidsig og sur det blev jeg altså...Ingen forklaring, ingenting om hvornår det næste S-tog kommer, og så blæser der 2 halvfyldte E-toge  forbi fordi:
DSB SKAL HAVE TOG TIL TIDEN !!!

og så pyt med at der ikke er nogen  folk i, eller at folk står og småfryser og mangler informationer på flere af de "små" stationer....

Nåeh, men der kom så et tog efter 15 minutter, jeg sætter mig ind og læser og tilfældigt  kommer jeg til at kigge op på DSB infoskærme: Linje A, B, Bx C, E, F, H  kører TIL TIDEN!!!....
Ja der måtte jeg så grine lidt, for køre til tiden, det kan de sagtens når halvdelen af togene er aflyst, det skriver de bare ikke noget om...Snedigt.....men jeg nåede det, jeg hader bare at løbe afsted og være helt vindblæst for at møde til tiden:
FOR JEG SKAL SELV BETALE FOR AT KOMME FOR SENT MED MINE SURT OPSPAREDE FLEXTIMER  SOM JEG ALLERHELST VIL BRUGE PÅ NOGET ANDET END DSB....ØV....

torsdag den 11. november 2010

GRRRRRR...Nedfalden eller nedrevet køreledning ?

Ja ja, hvordan pokker ledningerne bare kan dratte ned forstår jeg ikke, det syntes jeg også skete tit sidste år...Jeg må sige at DSB har virkelig været underholdende i år med div. bane-renoveringer, S-busser og nu nedfaldne ledninger....Hvis de så bare sagde noget i morgennyhederne på TV så havde man måske en lidt større chance for at komme lidt før afsted, men ikke en dyt blev der sagt. Men jeg nåede frem til tiden, skiftede på Østerport til et regionaltog ind til Hovedbanen og så derfra med A-toget til Sydhavnen...Men møgirreterende med alt det skifteri...og jaja jeg nåede frem, men vandt jeg nogle penge i lotto  købte jeg en lille bil, for jeg er sgu da lidt træt af det offentlige transportsystem...lige i øjeblikket...Pokkers til måde at starte dagen på....

fredag den 29. oktober 2010

Min datter

Billedet er taget i går hvor vi også fulgtes hjem, jeg har fri 2 gange om måneden kl. 15.00 om torsdagen. Her er vi på Hovedbanegården vi skal med toget der er på vej ind....

tirsdag den 5. oktober 2010

Fotoøvelser

Jeg har fået lov til at låne et lidt større kamera-stativ af min foto-mand...Et let rejsestativ, hvor stængerne foldes sammen ligesom telt-stænger....Det er så ikke lige ønskestativet, men det giver mig da mulighed for at prøve nogle nye ting med kameraet.....Ikke at det umiddelbart er blevet bedre billeder, men øvelse gør mester, og der immervæk nogle begreber at huske og nogle indstillinger man skal justere på...men det er faktisk meget sjovt....;-D

 Lyngby Sø, omkring kl. 19.00,  på program Av og med f/8 (blænde) ISO 200 lukketid 1/30




 Lyngby Sø også omkring kl. 19.00, program Av f/8 ISO 200 lukkertid 1/10 (Kameraet vælger selv lukketid på Av)

 S-toget ved Sorgenfri, program AV, f/8 ISO 200 info på billede viser lukkertid 3"2 ?
 Højhuset  på Av, f/3.5 ISO 400, lukkertid 0"6....

Alle billeder er taget på stativ.  Og jeg skal ned i aften og øve mig lidt mere....Nåeh ja, så er der virkelig meget forskel på  de forskellige pc'ers billedkvalitet...på min Mac er billederne meget tydelige, jeg kan se flere detaljer og de er knap så tydelige på min arbejds pc, der er billederne meget mørke.......