mandag den 9. maj 2011

Nedtælling..

af antal dage jeg skal køre med S-toget…Fra i dag mandag er der “kun” 40 dage, dvs 80 gange jeg skal køre med toget…Om jeg glæder mig ?…JA!!!! Også i den grad…Hvorfor? FORDI:
  • Jeg skal ikke stå og vente på toget når det er forsinket og blive sur når man ikke får besked hvornår det næste kommer…
  • Jeg skal ikke pakke mig ind i en masse tøj når det er koldt….
  • Jeg skal ikke høre på andres private snak, hverken i kupéen eller når folk taler i mobiltelefon, skrigende, larmende børn/unge mennesker eller andres musik…
  • Jeg skal ikke udsættes for div. lugte: ostemadder, hvidløg, ristede løg, bøfsandwich, svedlugt, dårlig ånde, sure tæer (om sommeren) folk der lugter af cigaretter, gammel pis eller en overdreven brug af parfumer, aftershaver og deodoranter og hårlak….
  • Jeg behøver heller ikke fem gange  på èn dag høre: Har du et par kroner til en hjemløs som står og svajer med hånden fremme og er stangpåvirket af enten alkohol eller stoffer og som bliver sur og fornærmet når man siger NEJ...
  • Jeg behøver heller ikke blive udsat for andres nysen, snotten, hosten og harken.
  • Jeg behøver heller ikke  på stationerne prøve at undgå at træde i et stort antal ulækre efterladenskaber fra andre som f.eks. tabt mad, hundehømhøm eller ækle spyt/snotklatter…
  • Jeg behøver heller ikke ringe til DSB på service-telefon for at fortælle at der sidder nogle og sprøjter sig kl. 7.30 om morgenen inde i ventesalen….
  • Eller ringe og fortælle at der en mand der går rundt og slår på folk og er meget påvirket af et eller andet..
  • At komme sent hjem fordi en person er blevet træt af livet og vælger myldretiden til at springe ud foran toget…
IMG_4684
Lyder det som om jeg er træt af at køre i tog ? Ikke ret meget!!!
Kommer jeg nogensinde til at køre i tog igen? Ja, når vejret er for dårligt og farligt til at køre i bil, så hopper jeg på toget, og selvfølgelig skal jeg også køre tog med Naja.

Det eneste jeg vil savne ved S-toget er de smukke blomster på nogle af strækningerne og den smukke udsigt ved Lyngby Sø…Men mon ikke jeg finder noget andet kønt at kigge på, når jeg til slut i juli får min lille bil…..
Og ja, jeg ved også godt at der kan være bilkøer, trafikpropper og uheld, men så sidder jeg da trods alt for mig selv og kan selv vælge om jeg vil tænde for radionen eller bare nyde stilheden inde i bilen…

15 kommentarer:

  1. S-toget lyder noget værre end at køre med regional tog :-) selv om jeg fint genkender et par af dine punkter..
    Der er mange ting der bliver meget nemmere for dig, når du får din egen lille bil.. Jeg glæder mig på dine vegne over at du snart er Fru bilejer.. :-) Knus til dig

    SvarSlet
  2. Inge: Ja der er vist stor forskel på div. toge selvom regionaltogene vist heller ikke altid kører lige til tiden..Ja jeg glæder rigtigt meget til at blive Fru Bilejer.. Knus

    SvarSlet
  3. Ja, det bliver rart for dig :-D

    Print dette indlæg ud og hav det med dig i bilen, så du kan opleve bilkøer etc. mere positivt!

    SvarSlet
  4. Forstår dig så godt med det du lister der. Tror også s-toget er meget anderledes en IC3 som jeg primært bruger.

    Ps. god ide anjoe playhouse kommer med :)

    SvarSlet
  5. Anoe: ja det bliver rart og god idé, jeg gør det fluks..;-D

    FruE: Tror også at der er stor forskel..og snupper Anjoes idé..;-D

    SvarSlet
  6. Se, hvis man bor i Jyland, så er den slags bare bedre.

    Nåja, måske lige bortset fra Vejlefjordbroen, Skærup, bakken ved Ejer Bavnehøj...

    Æv.

    Der er vist også bilkøer her.
    Jeg printer ski også listen ud, og putter den i bilen, den vil gøre gavn.

    Det gode ved at have bil er, at man kan køre på tidspunkter hvor rush-hour er knap så udpræget - og, at man kan høre sin egen musik, eller få oplæst.

    ...og meget andet :)
    Jeg elsker min bil.

    SvarSlet
  7. Kim: ja bare brug listen, den kan nok tage det sure ved at sidde i en bilkø...Jeg vil også investere i lydbøger så kan man da få "læst" lidt når man holder og venter..;-D og netop det at man kan meget andet når man har bil...jeg glæder mig vildt meget..

    SvarSlet
  8. Hold da op - er det så slemt? Jeg nyder de få gange om året, hvor jeg kan tage S-toget til Kbh., fordi jeg skal på et kursus, men hvis man kan 'opleve' alt det, du skriver her, er det måske meget godt, at det ikke er min hverdag. Efter over 35 år i bil kan man godt savne at kunne tage toget - bare en gang imellem...

    Lydbøger er verdens bedste opfindelse til bil-pendlere. Man glemmer helt, at der er kø og trafikpropper og alt det. For det meste, i hvert fald.
    Jeg glæder mig til at høre om dine bilist-erfaringer :-)

    SvarSlet
  9. Ellen: det er ikke alle dage der er lige slemme, men efterhånden bliver man lidt træt af det. Jeg glæder mig til at få lidt erfaring som bilist...og lydbøgerne....Toget kan man jo godt tage med ind imellem..hvis man skulle komme til at savne det..;-D

    SvarSlet
  10. Jeg kan godt forstå du glæder dig . Min bil er første prioritet hos mig.
    Dejligt bogskab du har fået ud af det gamle møbel.

    SvarSlet
  11. Lotte: ja jeg glæder mig og det blev fint skabet..;-D

    SvarSlet
  12. Her er det egen bil eller cykel :-)
    Af og til ville det være rart, hvis vi kunne hoppe på en bus eller et tog. Men jeg er nu alligevel glad for at være selvtransporterende. Det giver for det meste en større frihed, lige bortset fra når vi skal hjem fra en fest. Det beløber sig let til 500,- for en hjemtur med taxa

    SvarSlet
  13. Pia: ja det bliver dejligt med friheden, men vi har dog også måtte punge ud til taxa når vi har til fest så det bliver det samme..;-0

    SvarSlet
  14. Og tænk, jeg har det lige modsat, jeg elsker at køre med tog og hade at tage bilen. Der er bare altid kø alle vegne. I toget kan man nyde udsigten, sin smartphones internet og at man kommer frem. MEN nu kører jeg så heller ikke hverdag, kun ind i mellem. Det er måske forskellen. Normalt cykler jeg jo.

    SvarSlet
  15. Lone: jeg tror at når man kun kører engang imellem så er det ikke så slemt...og hvis jeg ikke havde så langt til arbejde så ville jeg også cykle..;-D

    SvarSlet

Skriv du bare din mening...