Viser opslag med etiketten Hjemmet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hjemmet. Vis alle opslag

onsdag den 23. januar 2013

Husketavle..

i glas og magnetisk. Praktisk når man har en hukommelse som en si og ikke lige har et stykke papir i nærheden. IMG_0510 IMG_0514

På en anden væg hænger en magnettavle til alle de små sedler man får skrevet og som ellers bare ligger og flyder eller forsvinder i taskens dyb, det eneste man skal huske er at kigge på tavlerne en gang imellem.

mandag den 14. januar 2013

Travlt med alt og ingenting..

i weekenden. Ingen gåture, men jeg fik vasket en masse duploklodser som Olde har købt i genbrugsbutikken hvor hun arbejder én gang om ugen, så har Naja en masse klodser at lege med. Jeg fik ordnet lidt hist og lidt pist, det meste af søndagen gik med at ordne billeder, jeg er ikke færdig endnu,  lagt dem på ekstern harddisk og usb-stick (har lidt paranoia) men der er mange billeder der skal ryddes op i så der er til mange timers arbejde endnu. Sådan gik den weekend og den gik alt for hurtigt.IMG_0393 IMG_0398

onsdag den 12. december 2012

Ny wallsticker

selvom jeg skrev at jeg ikke skulle have flere, så blev det alligevel til én mere med et af mine yndlingscitater fra "Forrest Gump" filmen.  IMG_2155
IMG_2150
Her er Jimmi i gang med at dekorere væggen på trappen op til første sal.

tirsdag den 11. december 2012

Julepynt og gaver

Så er julegaverne købt, det blev klaret på 2 1/2 time, og jeg fik også købt et par nye kørestøvler med lidt foer i, de gamle kunne ikke mere. Hmm kørestøvler tænker I, hun kører vel ikke på motorcykel nu! Nej det er til bilen, jeg har store tykke, varme og vandtætte støvler men jeg har ikke rigtig nogen fornemmelse for pedalerne i bilen når jeg har dem på, så de står i bilen sammen med: et par uldsokker, skibukser, ekstra tykke luffer, et uldtæppe og en sneskovl, bare for en sikkerheds skyld hvis bilen nu skulle finde på at strejke i vinterkulden.

Lidt nisser er der kommet op, ikke mange, for det er der ikke plads til og jeg har heller ikke behov for at pynte meget op. Så med sneen og et par stearinlys tæt så giver det en fin julestemning. Lige nu er jeg vist også mere i mormorstemning og det er en god stemning at være i.IMG_1953 Hr. og Fru FrostIMG_1973 Gammelnisserne, som Jimmis mor lavede til mig for nogle år siden.IMG_1974 Køkkenmusene som Josefine har lavet i trylledej, for mange år siden.IMG_1984Og Knud og Rosa som min mor har strikket også for mange år siden, så lidt julestemning er her i Rækkehuset.

torsdag den 29. november 2012

Så er der lys i spisestuen.

Tak til Inge for den gode idé med en plafond, det havde vi slet ikke tænkt på, ville bare ikke have en lampe hængende ned, det synes vi ville ødelægge det hyggelige ved buen i stuen (jeg kan også rime!). Vi havde tænkt på en væglampe men det ville tage plads til at hænge et lille billede op. Så nu er der lys over bordet så man kan se hvad man putter i munden. IMG_1776IMG_1744

Lampen fotograferet uden blitz på.

mandag den 19. november 2012

Kommer der noget ind..

skal der også noget ud!  Og så er det er ikke fordi at vores rækkehus er så stort at man ikke kan finde toilettet, vi synes bare at lidt sjov skal der være plads til. Og så har vi ikke flere wallstickers end dem jeg har vist, alt med måde.


IMG_1677  

torsdag den 15. november 2012

En pandekagedør..

og wupti så får man straks lyst til sådanne nogle med is og chokoladesauce. Efter at Josefine flyttede hjemmefra bliver det desværre ikke til så mange pandekager mere, det var/er hun ekspert i at lave, og det var så dejligt at komme hjem til frisklavede pandekager med vanilieis, det foregik mindst et par gange om måneden. Jeg har dog fået indkøbt mig en pandekagepande, så må jeg bare tage mig lidt sammen og komme i gang. IMG_1644 IMG_1647

lørdag den 10. november 2012

Termoruder i stedet for..

dobbelte ruder. Og sådan ser det ud når vinduer, rammer og beklædning til isolering er pillet af. Det tog det meste af dagen at få skiftet de tre vinduer, så det var en lidt (meget) kold fridag, for jeg var nødt til at slukke for varmen i stueetagen, så jeg ikke fyrede for gråspurvene, som forresten holdt sig væk, tror ikke de kunne lide snedkerens radio. Men nu er de skiftet, der er fyret op for varmen igen, ruderne pudset indvendigt, udvendigt må blive senere i dag, persienner sat op (igen), der er blevet støvsuget og vasket gulv. Hvis I kigger ud af vinduet på det nederste billede kan I se Trunte der sidder og stirrer ind i naboens have, om det er en kat eller naboens labrador hun kigger på vides ikke. IMG_1533 IMG_1536 IMG_1541

fredag den 9. november 2012

Nye vinduer..

I dag bliver der sat nye vinduer i ud mod haven, terrassedøren skulle også have været skiftet, men leverandøren har leveret hoveddøre i stedet for terrassedøre så der går en måned inden den bliver skiftet. De nuværende vinduer er plumrådne udenfor, de er vist blevet malet med noget forkert maling så de kan ikke tåle vind og vejr, hvilket jo ikke er så smart. Desværre har de også en grim farve, æggeskalsgule (jeg synes de er tissegule!) så indvendigt bliver de malet hvide til foråret. De skal selvfølgelig males i den oprindelige farve hvis vi fraflytter, men det gør vi forhåbentlig heller ikke før om rigtig mange år. Så jeg måtte lige tage en feriedag, men så får jeg da lidt dagslys at se og nyde. IMG_1079
Og stole, puffer og sofa er pakket ind i tæpper, både for at undgå sorte kattepotter og en masse hår i møblerne, det er lidt lette at vaske et par tæpper end et sofabetræk.

Hihi beklager jeg ved ikke lige hvad der er sket siden indlægget er kommet ud 2 gange, kan bedre forstå Ellens bemærkning om at se dobbelt..;-D

Nye vinduer..

I dag bliver der sat nye vinduer i ud mod haven, terrassedøren skulle også have været skiftet, men leverandøren har leveret hoveddøre i stedet for terrassedøre så der går en måned inden den bliver skiftet. De nuværende vinduer er plumrådne udenfor, de er vist blevet malet med noget forkert maling så de kan ikke tåle vind og vejr, hvilket jo ikke er så smart. Desværre har de også en grim farve, æggeskalsgule (jeg synes de er tissegule!) så indvendigt bliver de malet hvide til foråret. De skal selvfølgelig males i den oprindelige farve hvis vi fraflytter, men det gør vi forhåbentlig heller ikke før om rigtig mange år. Så jeg måtte lige tage en feriedag, men så får jeg da lidt dagslys at se og nyde. IMG_1079

Og stole, puffer og sofa er pakket ind i tæpper, både for at undgå sorte kattepotter og en masse hår i møblerne, det er lidt lette at vaske et par tæpper end et sofabetræk.

fredag den 2. november 2012

Så er én lampe kommet op.

Hvilket dog ikke betyder at vi bor i mørke! Vi har lamper stående rundt omkring indtil vi finder ud af hvor og hvilke lamper vi vil have. Det var noget af en opgave da Jimmi skulle sætte lampe og maleri op ved trappen op til første sal, godt at vi havde fået købt en lang stige (ca 4 meter, der også blev transporteret hjem i Swiften med et stykke stikkende ud af bagklappen). Det er utroligt hvad der kan være i den lille bil. Maleriet er et Jimmis søster har malet for mange år siden til deres mor, nu hænger det og pynter i rækkehuset.                IMG_1334
IMG_1335 IMG_1339 IMG_1380

IMG_1381

onsdag den 24. oktober 2012

Hvis du fryser..

om tæerne og kommer en tur forbi os, så har jeg købt lune sutsko i størrelse 36 til 45! 20,- kr. parret i Netto, det er en OK pris for at lune vores gæsters vinterkolde tæer. IMG_1218

mandag den 22. oktober 2012

Så kom tallerkenrækken..

og pynte i køkkenet. Jeg købte den igennem den Blå Avis, faldt for den pga glasskufferne, jeg kan huske at min farmor havde køkkenskabe med sådanne glasskuffer nedenunder til mel og gryn. IMG_1194IMG_1213  Og så er nogle af de gamle tallerkerner fra min mormor og oldemors tid kommet til lidt ære og værdighed igen. Det er dejligt når der kommer lidt op på væggene, så det begynder også at blive et lidt mere personligt hjem.

søndag den 7. oktober 2012

Besøg og skab.

Vi har allerede haft flere besøg i Rækkehuset. Min mor var forbi og spise i torsdags og fik kløet Trunte lidt på ryggen. (Min mor er ellers ikke kattemenneske, men hun har overgivet sig til vores katte, og Trunte har altid været glad for “Olde”.) Vi har også haft besøg af låsesmeden Jan og hans kæreste Stine (de er også kanoroer, dem har vi også kendt i mange år), Jan skulle skifte håndtaget i vores havedør så nu er der kommet lås på, hvilket så også mindsker risikoen for ubudne gæster.IMG_0994 Josefine, Lillebror og Trunte.IMG_1018 John og Lotte kom forbi i går til lidt mad og hyggesnak, det er alt for lang tid siden vi har haft tid til at være sammen. IMG_1041

Og så har vi været nødt til at købe et par nye skabe, da vores store vitrineskab fra lejligheden desværre ikke kan være nogle steder i Rækkehuset så det skal sælges. (Det står foreløbig i brændselskuret). Men vi har så købt to nye i samme stil, et med to låger og et med én låge. Jimmi fik så samlet det ene skab i går, vi havde også travlt med at køre på genbrugspladsen med en masse skrald det skal vi så også i dag, så Jimmi kan få hans motorcykel ind i skuret, nu er det blevet for koldt og glat at køre, så nu må han tage “Havelågen” til stationen og så med S-toget til Hvidovre. Fordelen er så at han kan nå at få en lille lur i toget når han skal hjem fra arbejde. 6-10-2012 Jeg er supergod til at holde skruer og række værktøj!IMG_1046 Det færdige resultat, når det andet skab så er samlet så kan jeg få tømt et par flyttekasser mere. IMG_1032

Vores sofa som før havde hvidt betræk er nu blevet grå (hurra for Ikea og deres gode idéer med at man kan skifte betræk i stedet for at skulle købe en hel ny sofa!), vi har fået købt to nye øreklapstole, som er fantastiske at sidde i, det er dog kun den ene der kan ses her. Til daglig har vi tæpper over sofaen og stolene for “tøserne” har endnu ikke lært at tørre fødderne af, før de hopper op i møblerne med deres våde kattepoter.

Men hvordan har vi det i Rækkehuset? Vi har det rigtigt godt, vi følte allerede fra den første dag at vi var kommet hjem, også selvom det var lidt svært at sove rigtigt igennem de første par nætter, men nu sover vi som et par sten. Kattene trives også, de er superglade for haven, der er meget at undersøge. Vi har fået afsluttet den gamle lejlighed og det var overhovedet ikke trist eller vemodigt at skulle sige farvel, vi var bare glade for at komme væk derfra. Her, i det nye sted, er her dejligt stille, naboerne er rigtig søde og alle vi har mødt på vejen har taget pænt imod os, så vi føler os meget velkomne her i Rækkehuskvarteret.

Der er lang vej endnu før vi er endelig på plads, der er rigtig mange ting der skal ordnes og pakkes ud, men nu har vi jo masser af tid til at gå og nusse og finde ud af hvordan det skal være i det lille hus. Jeg glæder mig dog til at min vaskemaskine kommer i løbet af ugen så vi kan få tilsluttet både den og opvaskeren i køkkenet, der skal vi så have en autoriseret installatør ud på besøg før det kan godkendes af udlejeren. Men det bliver godt når jeg kan smide tingene i opvaskeren og slippe for at vaske op i hånden. (Synes stadig det er et mærkeligt udtryk!)

God søndag til jer alle.

torsdag den 20. september 2012

Renovering

af højhusene i Sorgenfri. Hvis der bliver vedtaget en helhedsplan så skal der laves en hel del nye tiltag over de næste fem år i højhusene. Bl.a. nye køkkener, nye badeværelser, fransk altandør på østsiden, på vestsiden bliver altanerne større, og der skal laves miljørigtige løsninger så der spares på vand og varme. Det er altsammen rigtigt fint og tiltrængt, men det så også at der bliver en betragtelig huslejestigning, ca 38%, mens der til gengæld så spares på vand og varme, men det gør at vi er så glade for at flytte nu, og at vores lejlighed blev hurtigt genudlejet så vi ikke skulle betale 3 måneders dobbelt husleje. Og jeg har prøvet at være “pakket” ind i et års tid ind i stillads og presenninger,  da vi fik nye vinduer for ca 15-16 år siden, og det er ikke spor sjovt, så lidt heldig har man da lov at være, bare engang imellem.

IMG_0644

onsdag den 5. september 2012

Min vej til garagen.

Den går jeg hver morgen og aften, undtagen når vejret er godt så går jeg på bagsiden af højhusene. Nu er der heldigvis ikke så mange dage tilbage, så kan jeg gå ud af hoveddøren og 1,5 meter hen til bilen. Ulempen er så bare at om vinteren skal jeg skrabe is og sne af, men det kan jo afhjælpes med et frontrude-dækken. SAM_8192 Her går jeg ud af min hoveddør.

SAM_8193Ned af trappen, igennem 2 døre… SAM_8194 rundt om hjørnet og ned af gangen.SAM_8196 Igennem døren, jeg passerer legepladsen udenfor på venstre side..SAM_8197  på højre side ligger selskabslokalerne.SAM_8198 Efter et lille “knæk” på gangen er jeg på vej mod..SAM_8199

recptionen og..SAM_8200 igennem endnu en dør..SAM_8201 hvor jeg passerer vaskeriet. Både reception og vaskeri ligger i den midterste boligblok. SAM_8202 Videre igennem endnu en lang gang, igennem endnu en dør…SAM_8203

og så har jeg endnu en legeplads og en petanque-bane på højre hånd. SAM_8204

Så er der sørme endnu en dør at skulle igennem..SAM_8205

og så ud af den sidste opgang i det tredie højhus. SAM_8206

Det sidste lille stykke udendørs, hvor der i bygningen på højre side er en børnehave. (Der har Josefine gået som lille.)SAM_8207 SAM_8208

Og så er jeg ved garage-anlægget, hvor lyset tit, desværre, ikke virker. Det er ikke særligt rart at stå i midten af anlægget når det er buldermørkt, så selv om jeg har været glad for at min lille bil kunne stå i læ, så glæder jeg mig til ikke at skulle gå den lange tur for at hente bilen, det er også lidt besværligt at slæbe varer den lange vej, for desværre er alle p-pladser optaget når jeg kommer hjem og har handlet, så jeg kan ikke engang løbe op med varerne først og så køre bilen ned i garagen. Heldigvis har jeg ikke vænnet mig til at tage en indkøbsvogn når jeg handler,  så jeg har ikke flere varer end jeg kan bære i to indkøbsposer, men det indebærer så også at jeg skal handle flere gange om ugen. Om Jimmi ikke kan hjælpe? Jo selvfølgelig kan han det, det er bare ikke altid at han er hjemme på samme tid som mig, og når jeg først er kommet hjem og indendørs så gider jeg ikke gå ud og handle så hellere en tur i skoven.