Vi var en tur forbi Roskilde hos Inge og Hasse til en kop kaffe og jordbærtærte, og et besøg på Musicon. Et meget spændende sted, hvor man kan udfolde sig på mange forskellige måder. Det er der hvor de har lavet et bassin til opsamling af regnvand ved skybrud, og hvor det i tørre perioder kan bruges af skatere, men derudover er der også en masse andre aktiviteter man kan afprøve.
Her afprøver Inge en trampolin der umiddelbart ligner en rist.
En gynge der laver musik og lys.
Og fliser der larmer med glade børnestemmer når man træder på fliserne. Der er meget at udforske på Musicon. Tusinde tak Inge og Hasse for nogle dejlige timer og dejlig tærte.