Men med alt det sne der væltede ned i går, så tror jeg ikke at der kommer mange motorcykler på vejen i aften. Politiet har også frarådet alle mc’er at køre ud netop pga vejret og det råd lytter vi så til! Vi havde så heller ingen planer i forvejen om at køre derud på motorcykel, men ville tage bilen og stå og kigge på når kortegen ankom, for derefter at gå på Bakken og spise stegt flæsk, men det dropper vi nok og hygger os hjemme i stedet for.
torsdag den 21. marts 2013
Bakkeåbning i dag!
lørdag den 26. januar 2013
Bidende koldt..
i dag da vi var ude og gå en tur i Åmosen. Vi havde ellers planlagt at vi skulle Lyngby Sø rundt, men så koldt som det var blev det kun til en tur i Åmosen hvor der trods alt er lidt mere læ. Efter en bid mad blev det til en lur på sofaen, nu er stearinlysene tændt og den står på hygge i sofaen med at ordne billeder. Og ifølge sidste nyt fra Najas mor så har hun (Naja) det lidt bedre.
N
mandag den 18. juni 2012
Kanotur i sol og regn.
Lørdag eftermiddag tog vi ud i kanoen, vi ville gerne have været i Furesøen, men med det vejr de havde lovet (skybrud og kraftige vindstød) så blev vi i Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Lørdag eftermiddag lå vi og nød det lune vejr i bunden af Bagsværd Sø, om aftenen tog vi tilbage til klubben hvor vi varmede lidt mad og hyggede lidt med div. fugle på besøg. Så var det tid til at finde et sted at overnatte og vi også kun lige krøbet ind under oversejlet før det begyndte at styrte ned, så er det rart at kunne sidde i tørvejr i sin kano og nyde regnens trommen. Men vi havde bare glemt en ting, og det var Nybro Kollegiet!!! Vi var lige faldet i søvn, så startede de unge mennesker med at feste, så Jimmi måtte have fat i padel og motor og finde et andet sted vi kunne fortøjre til, og helst et stykke væk fra kollegiet. Vi fandt et nyt sted, fortøjrede igen, og havde lige sovet et par timer, da styrtregnen begyndte, hold da fast hvor det larmede, det var godt nok voldsomt! Troede aldrig jeg skulle falde i søvn igen i den larm, men det må jeg jo have gjort.
Svaner og krager i kamp om et stykke brød.
Lørdag aften, udsigt til regn, Nybro Kollegiet ligger lige overfor (selvfølgelig gemt bag træerne).
Søndags-udsigten, grønne bregner der spejler sig i vandet og søde små ællinger på besøg..
Familien GÅS på morgensvømmetur.
Lyngby Sø hvor Åkanderne så småt er ved at være på vej.
Hvis du mangler et hus og har små 40 millioner kr i overskud, så kan du købe huset her med udsigt over Bagsværd Sø.
søndag den 8. april 2012
Jeg tror jeg laver risengrød i aften …
vejret indbyder til det!!! (Gør lige opmærksom på at det ikke er sne, men hagl.)I går eftermiddags kunne man godt have siddet lidt her på Dan Turrels Plads i Gentofte/Vangede, hvis det ikke lige var for vinden som var bidende kold!!!!…Vi var en tur i Ikea, det er altid noget af en oplevelse at have Jimmi med sådan et sted, jeg skal ikke sætte næsen op efter at gå og kigge på tingene, det er bare fat i det vi skal bruge og så afsted igen…Så er det sgi godt at det er mig der har bilen og kørekortet til den, så kan jeg altid tage derud, gå og hygge mig og pille lidt ved tingene…