Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hygge. Vis alle opslag

mandag den 22. april 2013

Havehjælp var der ikke ..

meget af hos Naja da hun fik øje på at der var vand i haven, så kunne Jimmi selv feje sine fliser. Men hun ville da gerne hjælpe Mormor med at samle grene op lige til hun fandt en spændende pind, så måtte Mormor selv kravle og samle sammen. DSCF9702  DSCF9712 DSCF9706 DSCF9804 DSCF9825-001
Utroligt hvad man kan få Olde til selvom hun både har dårlig ryg og knæ.

lørdag den 20. april 2013

Hun er vældig god til at..

hoppe, og som regel foregår al gang i løb! Det går stærkt når man er sammen med Naja, der er fuld fart på den lille sveskemus. DSCF9595 DSCF9615 Her tager Elias sig lige en lille “morfar” på sofaen,DSCF9651 og han er blevet rigtig dygtig til at vende sig, og så har han fået sin første tand i undermunden. DSCF9656 Her prøver han at sidde i gåstolen for første gang, han kan ikke helt nå gulvet endnu, men så er det godt at han har en storesøster der kan køre ham lidt rundt. DSCF9670

Puha, sikke hurtigt stuen pludselig bevæger sig!

mandag den 15. april 2013

Varm kakao og pandekager med is

Det blev vi inviteret på i går af Jesper og hans søn Jacob, som vi har kendt i alle de år vi har haft kano. Vi har haft mange sjove ture sammen, både i kano og kajak, og sjovt at se Jacob nu som en voksen ung mand, da vi lærte ham at kende var han en lille lidt genert dreng. Det blev til et par dejlige eftermiddagstimer i kanoklubben, der var også mange andre ude og nyde det der mindede lidt om en lun forårsdag. IMG_9301 IMG_9304

IMG_9292-001   IMG_9299

lørdag den 13. april 2013

Inge leger.

Vi var en tur forbi Roskilde hos Inge og Hasse til en kop kaffe og jordbærtærte, og et besøg på Musicon. Et meget spændende sted, hvor man kan udfolde sig på mange forskellige måder. Det er der hvor de har lavet et bassin til opsamling af regnvand ved skybrud, og hvor det i tørre perioder kan bruges af skatere, men derudover er der også en masse andre aktiviteter man kan afprøve. IMG_9171 IMG_9172 Her afprøver Inge en trampolin der umiddelbart ligner en rist. IMG_9174 IMG_9239   En gynge der laver musik og lys. IMG_9246

Og fliser der larmer med glade børnestemmer når man træder på fliserne. Der er meget at udforske på Musicon. Tusinde tak Inge og Hasse for nogle dejlige timer og dejlig tærte.

søndag den 7. april 2013

Hun blev glad for at..

se sin Mormor, hun havde også fået sin mor til at ringe fredag morgen for at sige jeg skulle hente hende i dagplejen og selvfølgelig gik Mormor med for at hente Sveskemusen. Lillebror, som snart er på størrelse med storesøster, har opdaget sin stemme og den er lige så stor som ham selv, der bliver snakket og råbt, nogle gange så højt så han selv bliver helt forskrækket. DSCF9253  Her er Naja på vej hjem på sin motorcykel, der er fart på!DSCF9256 Hyggestund med Mormor i sofaen. DSCF9278 Elias der fortæller en masse til sin Mormor.DSCF9302 Lige nu står der to senge i stuen, de unge mennesker har købt nogle nye, og så kan Naja jo passende bruge dem i stuen som trampolin!DSCF9324

Elias er begyndt at få lidt grød og mos, uhm det kan han godt lide. Og de får begge to medicin for deres bronkitis, det forsvinder nok ikke før vejret bliver lidt lunere.

mandag den 1. april 2013

Det er hårdt..

at være på havearbejde, men dejligt endelig at kunne komme i haven og få begyndt på at rydde lidt op. IMG_8974 Mine nye indkøbte havehandsker før brug..marts Stenbeddet skal nedlægges, jeg flyttede de fleste af stenene, det kan mærkes i kroppen i dag!IMG_8977

Jimmi i gang med at hakke rødder over. IMG_8971 Jeg fik kørt fire læs med haveaffald op på fællespladsen, hvor vi også låner trillebørren fra. IMG_8996 Havehandske efter brug..IMG_8998 IMG_9063

Eftermiddagen sluttede vi med en tur på Bakken hvor vi fik vores stegte flæsk, som vi ikke fik pga af dårligt vejr da Bakken åbnede! Så i dag er vi lidt brugte men skal have ryddet det sidste jord væk, og så skal vi have fundet nogle betonfliser i 50x50 så vi kan udvide terrassen lidt. Og jo jeg kigger på Den Blå Avis og andre steder hvor der gives væk eller sælges brugt. Og har du tilfældigvis et par stykker liggende så giv en mail, men kun på Sjælland!

God 2. påskedag til jer.

fredag den 29. marts 2013

Tiden gik hurtigt..

i går, det gør den altid når vi har besøg af den lille familie. Elias så vi ikke meget til han sov det meste af tiden, Naja var så til gengæld på hele tiden, det lykkedes hende også at lokke Mormor til at hive badekarret op fra kælderen så hun kunne komme til at plaske lidt rundt. IMG_8869 IMG_8888 IMG_8889 IMG_8893 IMG_8937 IMG_8938

torsdag den 28. marts 2013

Den lille fotograf og..

hendes lillebror, Mor og Far, Onkel Jesper og Oldemor kommer forbi i dag til lidt frokost og hygge. Det bliver dejligt at se dem igen. God påske til jer alle.IMG_8685  IMG_8679IMG_1376

torsdag den 28. februar 2013

Hjemme igen..

ja, det vil sige lige nu er jeg på arbejdet, men jeg kom hjem i går aftes ved 20.00 tiden. Det har været nogle dejlige dage sammen med barnet og børnebørnene, men kunne godt mærke at jeg ikke er helt frisk endnu. Josefine har mellemøresbetændelse så hun er heller ikke helt på toppen, og lige i øjeblikket kræver det en hel del med Naja, hun er nået til: jeg bestemmer selv! så det kræver en del kampe lige i øjeblikket så hun ikke løber om hjørner med én. Lige så sød hun kan være, lige så streng er hun i næste øjeblik, men det er vel også en reaktion på at blive storesøster, at far har været væk i mange dage, og at hun er en meget selvstændig lille dame. Lillebror Elias han skal bare have sin mad så er han ganske tilfreds, han er en lille grinebider, og en gylpegøj, så fra nu af hedder han Bøvsen. Og mormor hun går tidligt i seng i aften, jeg var så træt i går at jeg slet ikke kunne falde i søvn, jeg har også haft en kat liggende på hovedpuden som har haft en pote liggende på mit hoved så jeg ikke stak af igen. IMG_1437 IMG_1495 IMG_1518 IMG_1536

søndag den 24. februar 2013

I svømmehallen..

i dag, det var hyggeligt at bade sammen med Naja og Elias..IMG_1389 IMG_1400 IMG_1411

fredag den 22. februar 2013

5 dage…

sammen med Elias, Naja og Josefine. Svigersønnen skal til Bornholm og arbejde en lille uges tid, så jeg har taget nogle feriedage og tilbringer dem hos Josefine. Så må vi se om Jimmi overlever til jeg kommer hjem igen onsdag, eller om han er hensygnet af længsel efter mig (læs: min kogekunst!)..Så i morgen tidlig starter jeg den lille Swift og sætter kursen sydpå. Jeg glæder mig. IMG_1326 IMG_1341

lørdag den 16. februar 2013

Jeg var barnepige i går..

for Naja, de unge mennesker skulle til fødselsdag. Jeg kørte derned efter arbejde, så Naja og jeg fik et par hyggetimer sammen inden hun skulle i seng. Lillebror Elias var med til fødselsdag, men jeg havde så lidt fornøjelse af ham også i dag. IMG_1314 IMG_1333 IMG_1334

Naja er meget glad for Elias, man skal dog være lidt over hende da hun ikke er helt klar over hvor hårdt man må tage fat på sin lillebror. Hun nøjes for det meste også med at kysse ham og det generer ham ikke.