lørdag den 4. december 2010

Yndlingsjulepynt...

Jeg er hoppet med på bloglegen hos Blogkvinder 40+...Denne gang er emnet yndlingsjulepynten, og mit er 2 strikkede nisser som min mor har lavet...De hedder Rosa og Knud, opkaldt efter et ægtepar på et plejehjem hvor jeg var under min elevtid som so-su-hjælper for 11 år siden...Jeg tror kun at det var sidste år de ikke var ude af julekassen, ellers er de altid fremme i december måned...

Ingen jul uden ROSA OG KNUD..


10 kommentarer:

  1. Rosa og Knud - hvor sødt, det er da et kært par, du viser her :-)
    Det med selv at pakke gaverne ind, kan jeg sagtens genkende - jeg paskker også altid alle mine gaver ind så papiret er samme slags på alle gaverne - sådan skal det nemlig være ;-)

    SvarSlet
  2. Hej Annemarie,
    Jeg kom hertil via Per Teilmann's blog.

    Jeg har ligesom du Nisser der kommer frem i huset hvert år til Jul. En er i "naturlig" størrelse - og skulle lyde navnet Rolf Ridderstråle...
    Jeg vil finde et billede af ham og oploade det til min blog. Det ville da være okay - her i december :)

    PS: Din rejekutter er da den fedeste maskine!

    SvarSlet
  3. Hvor er de skønne. Og en god historie bag.

    Mine forældre har boet en årrække i Hong Kong, hvor min mor lavede en masse til Sømandskirkens basar - blandt andet store nisser som dine. Jeg har et par, som sidder på trappen hvert år :)

    God lørdag

    SvarSlet
  4. Hvor er de søde :-))

    Her overvejer jeg stadig om julekassen overhovedet skal frem i år....knus

    SvarSlet
  5. Rosa og Knud ser glade og tilfredse ud, så de er havnet rette sted :-D

    SvarSlet
  6. Rosa og Knus er et flot par.. jeg har også nogle min mor har lavet til mig, som er ynglingene.. Dejligt med flittige mødre.. :-)

    SvarSlet
  7. Hvor er de skønne :P Rosa og Knud er da et flot nissepar ;)

    SvarSlet
  8. Hvor er de søde og de klær' virkelig hinanden.

    God søndag. :)

    SvarSlet
  9. Vi har bare brug for strikkede nisser, for at det skal blive ordentlig jul ;-)

    SvarSlet

Skriv du bare din mening...