Men inden jeg gik derover var jeg lige en tur forbi min smukke datter som skulle holde julefrokost for nogle veninder så hun skulle låne nogle ting af mor....OG I DAG KUNNE JEG MÆRKE BERTHA SPARKE... Ja okay spark er måske så meget sagt, et lille puf, men jeg kunne mærke det, jeg blev helt rørt, det var stort...
Juletræ foran Frilands-museet
En af bygningerne hvor der var åbent og der var nogle der fortalte om julen i 1860 (tror jeg det var)...
Tænk at krybe til sengs i sådan en lille seng, men de var jo ikke ret høje dengang....
Diverse rokker og spindemaskiner...
En anden alkove...
Den her seng var inde i skab...Uhh der må have været koldt om vinteren...
Køkkenet....
Ovnen...
Der er masser at kigge på på Frilandsmuseet, og jeg var der et par timer, så jeg har lidt flere billeder endnu...Dem får I at se på et andet tidspunkt...
Godt gået Bertha, allerede at skubbe til mormor.. ;-) Og det er næsten lykkes dig at få billeder uden sne.. hihi.. Godt man ikke levede dengang, det var hårdt og koldt tror jeg..
SvarSletHav en skøn aften, knus...
Dejlig rundtur med nostalgiske undertoner Annemarie, jeg kan godt forstå at du glæder dig til der kommer barnebarn, det bliver dejligt med lidt liv igen.
SvarSletGod Lørdag aften.
Uha ja, vi har vænnet os til noget mere komfort - og større senge ;-) - end dengang.
SvarSletJeg kan godt forstå, at det må have været stort at få et skub af Bertha - nu 'kender' I jo næsten hinanden ;-)
Inge; Ja det var fint at mærke Bertha...Jeg tror også at det må have været hårdt dengang, man burde jo skamme sig når man "piver" i dag over vejret...God aften til dig og knus...
SvarSletMicael: Tak skal du have og det bliver dejligt med lidt gang i den igen...God lørdag aften til dig...
Bente: Ja, der var ikke megen komfort dengang...Ja det var stort...;-D
Ih, tak for turen på Frilandsmuseet - der har jeg ikke været, siden jeg var barn. Men vi har tilsvarende på fx. Hjerl Hede og Den gamle by. For fiasn, de må have frosset dengang. Og knoklet.
SvarSletKnus og tillykke med det lille spark fra Bertha - jeg bliver helt rørt :)
Det må virkelig være stort for dig, Annemarie :)
SvarSletDet er en dejlig følelse at mærke liv derindefra - og så sit barnebarn :)
Det er nogle flotte billeder, du har taget på Frilandsmuseet. Dér er jeg kommet i mange år. Gik nogle gange derover i frokosten, men også på lufteture med Rufus. Man måtte have hund med allerede for mange år siden. Der er rigtig hyggeligt. Nu går vi ikke ind og ser husene længere. Dem kender man efterhånden - især dig, som bor så tæt ved :-)
En af mine kollegaer strikkede også et nisseægtepar til mig, som jeg tager frem hver jul.
Dit Frilandsmuseum er større end vores i Maribo, men begge sætter fortiden i "citeret" rette perspektiv ;-)
SvarSletFlotte billeder taget af en rejekælling, der snart mister mælet, for derefter bare at sige "åhrr", "hvor kær", "ihh altså" og ikke at forglemme: "Man kan genkende de bedste gener fra mormor" *LOL*