Jeg har netop stået og skrællet 2,5 kg små kartofler til kartoffelmos i aften, og det tager fandme lang tid...
Så vil den kloge læser sikkert spørge sig selv, hvorfor pokker har konen så ikke købt store/eller bagekartofler til at skrælle ??
Fordi jeg var i Netto i går kl. 17.00 og næsten alt var ribbet!!!.
Hold da op, tænker jeg så, der var da ikke udbrudt hungersnød i Danmark da jeg tog fra arbejdet....Hmm, jamen så må folk i deres hjertes godhed have indkøbt stort set alt hvad der var af frisk frugt/grønt og sendt det til de sultne rundt om på kloden, eller hvad??
For så vidt jeg ved, så er der mange supermarkeder der har åbent i dag; Kristi Himmelfartsdag, og ja jeg ved godt at det også er konfirmations-tid, men alliiiigevel....Det er en stor Netto-butik der hvor jeg bor, og jeg bliver lige forbavset hver gang der en enkelt fridag, for så skal der handles helt vildt ind....Spiser vi virkelig så meget i Danmark, eller ryger der en del i skraldespanden ???
Ja, jeg undrer mig bare, og så håber jeg at ungerne, som kommer forbi i aften, bliver mætte med: Bagt kartoffelmos med pølser/ bacontern og flute til.
PS. God Kristi Himmelfartsdag og velbekommen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv du bare din mening...