tirsdag den 9. november 2010

Lidt om Maine Coon katte og mine "tøser".

Vi købte vores Maine Coon katte i november 2003 "brugt" som jeg plejer at sige, Confetti forkortet til Fetti, født i maj 2000 og Trunte født 24. december 2001.
Kattene er født som indekatte, så de savner ikke det udendørsliv, men selvfølgelig har de jo altanen, hvor der er flere pladser de kan sidde/ligge på...Nåeh men tøserne var til salg fordi opdrætteren ikke kunne "bruge" dem mere, og ikke noget negativt i det, de var bare røget nederst i kattehirakiret; Trunte fordi hun var blevet steriliseret og Fetti fordi hun fik fjernet livmoderen pga sygdom....Så derfor trivedes de ikke mere sammen med de andre og så var det jo godt at vi lige stod og manglede et par katte..;-D

Vi valgte voksne katte bl.a. fordi jeg synes at der er så mange voksne katte der har brug for et hjem og dels fordi man så slipper for alt det killingesjov man kan komme ud for :-0
Det gør selvfølgelig at det tager lidt tid før kattene falder til og man vænner sig til hinanden, men det går alligevel forholdsvis hurtigt....Vi var dog meget usikre på Trunte, og om hun nogensinde ville blive en kat man kunne kæle med,  for hvis vi bare  forsøgte at røre ved hende sprang hun til siden eller langede ud med kløerne...Men det var så heldigvis kun en overgang og højst sandsynligt pga stress at hun var så nervøs...Nu er hun simpelthen ikke til at slippe af med, hun render efter mig og følger med i hvad jeg laver, så Jimmi ind imellem får et flip, siger det er sgu da for meget, og kalder hende for min hæmoride. Selv når jeg går i bad, sidder hun på toiletsædet (slået ned selvfølgelig) og holder øje med at jeg ikke ryger med ud i afløbet. Og er jeg syg så er hun ikke rolig før jeg er frisk igen....Hvis jeg faldt om på gulvet så ville hun sidde og passe på mig, mens Fetti nok ville blive irreteret over at jeg lå i vejen for hende og at hun skulle gå udenom mig....hehe...
Da børnene boede hjemme var Fetti Josefine's pige og Trunte var Jesper's pige....Nu er de begge mine piger, men Jimmi kan godt bruges i de tilfælde hvor jeg ikke står til rådighed for dem..
Og så skal det lige tilføjes at det der står nedenunder her passer godt på vores piger...De er rigtig dygtige til at åbne skabsdøre, den eneste dør de accepterer er lukket er den ind til Jimmi's værelse og hvad gemmer han mon på ? ja det fortæller jeg måske om en anden gang!
Og vandskålen, selvom det er en tung skål, så bliver der rykket rundt på den og vi må tit tørre op når de er færdige med at lege med vand. Men hvis det regner ind på altanen, puha så kan man få dræberblikket over hvad pokker det er for et vejr at byde dem...
Ja vi har meget sjov og hygge med de 2 tøser og der ville godt nok være tomt uden dem, jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det ville være uden dem...
Citatet er taget fra: http://www.mainecoonklubben.dk/

"Af temperament får Maine Coon katten selvfølgelig, på en skala fra 1-10 point, 10 point. Den er helt speciel i sin adfærd. Den er fræk og kan til tider være direkte uartig, og som killing/ungdyr foregår al gang i løb. Den er hurtig, smidig og bevæger sig som en gazelle, også selv om den bliver stor og tung. En han vejer normalt mellem 6-8 kg., hunnerne 4-7 kg, Selvfølgelig findes der også sværvægtere inden for Maine Coon, men de er sjældne. Vil man have Maine Coon, må man også være klar over, at de er med i ALT.
Faktisk ligner de meget hunde i deres adfærd, og de elsker menneskekontakt. De trives fint indendørs, men lukkede døre tolereres ikke. De kommer fint ud af det med andre katteracer, hunde og sandelig også med kaniner og andre slags kæledyr. Et andet særpræg for Maine Coon kattene, er at de sidder og skraber på gulvet, eller slår med poten i deres vandskål, før de drikker. Denne adfærd menes at være et levn fra deres oprindelse som naturkat i de kolde egne af Nord Amerika, idet de i naturen måtte slå hul på isen i søerne, for at kunne drikke eller fange fisk. Og mange ejere oplever, at de tager deres mad med poterne og spiser."

Jeg laver en billedserie på hver af tøserne, så følg endelig med :-D

19 kommentarer:

  1. Det er nogle søde "tøser" du har ;-) Troede egentlig ikke at katte er så sociale (har aldrig haft kat). Sjovt at læse, hvordan de bliver en del af familien. Hvordan går det så med undvære de jer når I er væk (ude at rejse feks.)?

    SvarSlet
  2. Katte er dejlige :) Min kat er et ganske alm. gadekryds, men han opfører sig lidt ligesom din kat - som en hund :)

    SvarSlet
  3. Lene: det går fint, det er som regel min søn der flytter hjem til os og passer dem....Fetti kan dog godt finde på at bide mig i fingrene , men jeg har læst at det er af bare kærlighed...sådan et lille kærligsnip..hehe

    SvarSlet
  4. Helle: gadekryds er også herlige, de behøver jo ikke at være racekatte for at være herlige...;-0

    SvarSlet
  5. Tak for historien og baggrunden for jeres dejlige tøser. Jeg fik også Bumle som en voksen kat, og har heller ikke haft killinge tiden med. :-)

    SvarSlet
  6. Dejligt at læse lidt mere om Fetti og Trunte. Når (hvis nogensinde) jeg kommer til at bo et sted hvor jeg må have husdyr, bliver det sikkert en internat-kat. Det er frygteligt at der sidder så mange "glemte" katte og venter på enten at blive hentet eller aflivet. Dem kan man jo lisså godt hjælpe.
    Fortsat dejlig dag :-))

    SvarSlet
  7. Inge: velbekommen og voksne dyr skal også have et godt hjem...:-0

    Annette: Det har du fuldstændig ret i, min næste kat vil jeg også have fra et internat...Men forhåbentlig varer det mange år endnu...;-D

    SvarSlet
  8. Det lyder som nogle dejlige katte du har :) Glæder mig til at se flere billeder af dem :)

    SvarSlet
  9. Jo katte er meget sociale. Det er meget sjovt som du beskriver dem, men jeg kan ikke forstå hvordan du kan komme på toilettet, når den sidder på låget og passer på at du ikke bliver skyllet ud!!!

    Jeg har lige kigget på billeder af Maine Coon og de ser ud som om det er en rigtig flot kat uden sygeligt langt hår eller andre vanvittige racetræk.

    SvarSlet
  10. Det er nogle meget smukke katte du har, Annemarie. Er lidt stolt af mig selv, fordi jeg gættede på norsk skovkat i dit indlæg den 3. november :-) Og en meget stor kat, synes jeg også ligesom Madame.
    Tak for dit skriv om racen, håber at hun snart er helt frisk igen!!
    Mange hilsener fra Laura :-)

    SvarSlet
  11. En hyldest til 2 skønne katte med hundegener ;-)

    SvarSlet
  12. Annette: De er dejlige og jeg skal nok finde nogle billeder af dem...

    Donald: Den passer på når jeg er i bad, den flytter sig heldigvis når skal på potten..hehe...

    Laura; Du kan godt være stolt for det er en skovkat bare en amerikansk en...og tak....

    SvarSlet
  13. Skøn læsning.

    Jeg er vild med katte, og var det ikke fordi at der her i huset bor 2 som har astma, så boede der også katte her.

    Jeg har dog haft en kat, en storsnudet perser, som absolut var min og kun min kat - den værdige kun de andre et blik, når der skulle opnåes noget.

    SvarSlet
  14. Anjoe: tak skal du have, jeg kan ovenikøbet fløjte efter Trunte så kommer hun...

    Lone: åh, perser er også dejlige....synd I ikke kan tåle dem, men sådan er det jo...

    SvarSlet
  15. Herlig å lese Annemarie. Jeg har hatt èn katt, tutsi. Jeg lørte henne og sitte pent:) hundemenneske vet du:)
    Ønsker meg veldig en katt igjen....men er redd en katt og Major kan rive hus!! Vi har ikke dyrene våre for evig, det er vel det negative med å ha dyr..........
    Ha en fin kveld, knus til deg:) og pusene.....

    SvarSlet
  16. Hej Guri: ja det går nok ikke at have Major og kat sammen...og nej vi skal jo sige farvel til dem på et tidspunkt....en fin aften til dig og Major...

    SvarSlet
  17. Sikke et spændende indlæg. Underligt, at det er et fænomen, som ses hos denne race med det vandpjaskeri - de fleste andre undgår det jo helst. Vores vil ikke engang på græsset, hvis duggen stadig sidder i det.

    SvarSlet
  18. Pudsigt, at du lige skriver om dine to dejlige Maine Coon katte.
    Jeg ser af og til en udsendelse på 'Animal Planet' om de forskellige hunde- og katteracer. Forleden var det netop Maine Coon racen, som man gennemgik. De har jo nogle ganske fine egenskaber, som du også skriver :-)

    I udsendelsen så man netop det fænomen, hvor de sidder og slår med poten i vandskålen :)

    Bortset fra det, syntes jeg vores almindelige huskat opførte sig på samme måde. Dog har hun aldrig slået til madskålene :)

    Dejligt at høre, at det går meget bedre med Fetti. Vi krydser fingre for, at der ikke er noget galt med hendes prøver.

    SvarSlet
  19. Hej Annemarie

    Jeg sidder her og nyder dine billeder og små historier.
    I baggrunden kan jeg høre sagte mjaven og missemors "nussen" om sine killinger....ganske hyggelige lyde ;O)

    Jeg har to Maine Coons, og den ene er så blevet mor sidste lørdag,og det er en fantastisk oplevelse at få lov at være "med i".

    5 dejlige killinger som vokser og trives...og jeg er stolt over at have en kat som er så god en missemor !

    Derudover er Maine Coons jo bare de lækreste,smukkeste,dygtigste,frækkeste OG absolut elskeligste katte man kan bo sammen med !

    Mange tanker og pøj pøj med Fetti

    Kh Nan

    SvarSlet

Skriv du bare din mening...