onsdag den 25. august 2010

At flytte grænser

Hvis nogen for et par år siden havde sagt til mig :
Annemarie, om et par år har du taget kørekort til motorcykel og kører på ferie på din egen motorcykel til Sverige og Norge, ja så havde jeg nok rystet på hovedet, klasket mig på lårene af grin, og sagt: Ja og så er jeg også begyndt at drikke rødvin og spise ost!!!!...


For mig har det handlet og handler om at overskride nogle grænser....Jeg tog kørekort til bil som 18 årig, men har egentlig ikke kørt meget i bil....brød mig faktisk ikke om det....Jeg fik efter flere flyrejser lige pludselig skræk for at flyve, så jeg har heller ikke været ude og flyve siden jeg var ca. 19 år.....I det hele taget alle slags former for transport var jeg ikke meget for, men for at komme lidt rundt bl.a. på ferie er det jo som minumum nødvendigt at tage bus og tog.....Det har så heller ikke været det store problem....undtagen de første par gange vi skulle under tunnellen med tog ved Storebælt og Øresund.....(Jimmi har moret sig lidt over at jeg kan blive så hvid i hovedet!)

Sådan har jeg så hen ad vejen taget det i små skridt, fra små færger til lidt større færger, tog til Jylland og Malmø og på den måde så kommet lidt mere rundt.....
For 10 år siden da jeg begyndte at ro kajak, sagde min mor til mig: Anne, hvordan kan du ro rundt i sådan en lille båd der vælter let, når du ikke bryder dig om at rejse med færger ? Tjaaa, her har jeg selv kontrollen over båden, ....jeg ved det ikke, men det var igen en grænse jeg fik flyttet....

Jeg er også blevet mere afslappet når andre kører bil og jeg er med som passagerer...jeg sidder ikke mere og "bremser" og "styrer" hele tiden....I ved ligesom fru Hyacinth: Svigersøn pas nu på den lastbil ! og cyklisten derhenne! og fodgængeren osv......det må ind imellem have været skrækkeligt at have mig med som passager!!!. Men det er den allerbedste svigersøn jeg har, så han har båret over med mig.....

Da Jimmi så i sensommeren 2007 besluttede at tage mc-kort, en gammel drøm han havde, så tænkte jeg: så må jeg jo se om jeg kan sidde bagpå uden at falde af !!! Så han købte en motorcykel og bestod så i november måned....og så måtte vi pænt vente på at det blev forår....

I vinterhalvåret gik jeg så og tænkte på at måske skulle jeg selv prøve at tage mc-kort....Hmm....skal, skal ikke ? Da vi nåede til april meldte jeg mig til et kursus med start i midten af april og hvis jeg havde vidst på forhånd hvordan det ville være, så havde jeg nok aldrig gjort det....men det er så en lille historie for sig...hihi...
Jeg havde jo også købt min Rejekutter, og så var der ikke noget med at fortryde....Jeg bestod både teori og køreprøve i første forsøg, men jeg havde også taget nogle ekstra køretimer...meget nødvendigt.....jeg var jo på en måde "ny i trafikken" igen...Og heldigvis har min skræk for trafik ikke smittet af på mine børn, så de har rejst med færger, fly, bus og tog uden problemer...heldigvis.

Det sværeste er at få andre til at forstå hvor meget det betyder for mig at have overvundet min skræk for at bevæge mig i trafikken...
Men pyt med det, jeg klapper mig selv på skulderen og siger: Godt gået lille Reje, og om et par år har jeg måske overvundet min flyskræk og taget certifikat til en lille flyver !!! Ja, hvem ved.....

Og nej jeg er IKKE begyndt at drikke rødvin og spise ost!!

Der må trods alt være nogle grænser ;-))

8 kommentarer:

  1. Som jeg kjenner meg igjen når jeg leser dette:) Jeg ror gjerne en liten robåt, når jeg tar ferje og den svinger litt på seg, blir jeg stiv av skrekk!! Å ja, jeg bremser og holder i døren i bilen når jeg er passasjer, hehe:) Å det har blitt verre med alderen. At du tok MC-førerkort er jo virkelig å sprenge grenser, det tør ikke jeg men jeg liker rødvin:))
    Mine barn har heldigvis heller ikke "arvet" dette:)
    Ha en fin dag, knus til deg:)

    SvarSlet
  2. Jeg syns det er SÅ godt gået og jeg vil gerne klappe lidt på den anden skulder.
    Om du ligefrem skal tage flyvercertifikat ? Hmmmm, men hvad med et oste- og rødvinssmagningskursus ???
    Ha' en skøn dag, seje Reje :-))

    SvarSlet
  3. Godt gået reje.

    Det med rødvinen skulle du nu prøve. Når du har fået en lille slurk en 15-20 gange, så ændrer dine smagsløg sig. Man kan lære at kunne drikke det meste.

    SvarSlet
  4. Sikke en skøn historie, Annemarie! Jeg har en veninde, som har gjort som dig, fordi hun var skrækslagen for motorcykler.
    Selv har jeg et traume med fisk, men det får ingen mig til at spise :-)
    Klem og en dejlig aften til dig!

    SvarSlet
  5. Hej Guri...rart at høre at jeg ikke er den eneste der klamrer mig til døren....hehe....

    Hej Annette og Mutter: Rødvin og ost er vist den eneste grænse jeg aldrig komme til at flytte.....og dog, man skal aldrig sige aldrig....når jeg bliver gammel nok og dement så kan jeg jo ikke huske at jeg ikke kan lide ost og rødvin , så kan jeg jo smæske mig i det....hehe

    SvarSlet
  6. Hej Madame: rart at høre at der er andre, og at det kan lade sig gøre at komme over det....jeg er forresten også begyndt at spise mere fisk, det har jeg heller aldrig gjort før....det er godt en gang imellem at prøve noget nyt...

    SvarSlet
  7. Flot gået Annemarie.. du krydser grænser og "udvider" dig, en dag krydser du også ost og rødvinsgrænsen.. :-)) De to ting ville jeg nødigt undvære.. :-) Hvad med gode bøffer og rødvin..??
    Knus til en sej reje.. :-)

    SvarSlet
  8. Hej Inge, tak skal du have, bøf og en leffe blonde (øl) det er også godt...;-))

    SvarSlet

Skriv du bare din mening...