lørdag den 19. juni 2010

Reklamer eller ej ?

Hmmm, cyklede hjem fra besøg hos Mor og fik så denne her mærkelig tanke......Nu er der jo kommet postkasser op alle steder hvor det er etage-ejendomme, og min søn, som bor i opgang ved siden af min mor, har ikke haft meldt reklamer FRA, så ind imellem bugner hans postkasse af alt det skidt som bliver omdelt.

Så tænker jeg og ja mærkelig sammenligning, jeg ved det godt:

Hvordan kan det være at man aktivt skal melde sig som organ-donor, det er ikke noget man fravælger når man bliver myndig, men noget du skal vælge om du vil være ?

Men papirreklamer bliver du bombarderet med og du skal aktivt gå ned på posthuset og skrive under på at du IKKE vil have reklamer og så får du tilsendt et klistermærke som skal klæbes på postkassen, efter 2 år skal du så igen tage stilling til om du vil have postkassen fyldt med p.. og papir ?

Burde det ikke være omvendt ? At hvis man vil have sin postkasse fyldt med papir og have besværet med at smide det til genanvendelse, så går man ned og siger ja-tak og får tilsendt et mærke med JA til reklamer, og den dag man bliver myndig, så får du et brev og et svarkort, hvor du tager stilling til om du vil være organ-donor eller ej ????

Det kan jo være fordi der er masser af penge i reklamer og ikke i organer ?

Ja, jeg ved det ikke, men jeg synes at reklamer burde være et tilvalg og ikke et fravalg...

Min søn har nu meldt reklamer fra ligesom jeg har gjort, og jeg går ind på nettet og kigger på tilbudsaviserne, for selvfølgelig vil jeg da gerne se hvad Netto og Føtex har af tilbud, så "hellig" er jeg heller ikke, men jeg sparer besværet med at gå ned dem og sparer lidt på papiret....

PS. note (tak Mutter)
Og ja vi har taget stilling hos os om organgdonation, det vigtigste er ikke om du siger ja eller nej, bare du tager stilling, så dine pårørende ikke skal gøre det i en svær situation.

2 kommentarer:

  1. Det har du da fuldkommen ret i.
    Det er så nemt at undlade at tage stilling til, om man vil donere sine organer, at de fleste nok aldrig får det gjort.

    .... fik din søn så taget stilling til organerne også ?

    SvarSlet
  2. Ja, det gjorde både han og min datter da de blev 18 år, og vi har sagt ja. Det vigtigste er ikke om man siger ja eller nej til at donere organer, men at ens pårørende ikke i en svær stund skal tage stilling.

    SvarSlet

Skriv du bare din mening...