tirsdag den 31. august 2010

Rød Tuborg...reklame

Jeg havde før min ferie et surt opstød over alle de reklamer vi bombarderes med stort set allevegne....For at det ikke skal være løgn, så har/vil DSB indføre tv-reklamer i toget med lyd på!!! Og på flere buslinier kører der også en lille skærm med reklamer !!! Det er da godt at der er stillekupeer i togene ;-)...
Nåeh, men jeg opdagede denne her gamle Tuborg reklame, på en husmor (HUSMUR)  i Lyngby,  og jeg kan huske den fra dengang jeg var barn....Jeg tror den har været malet over et par gange, men den har åbent alligevel "holdt" sig i alle de år....Min far drak sommetider en Rød Tuborg og jeg tror at man stadig kan købe den, synes da at jeg har set den i et supermarked....

Tulle har fået nyt hjem.

Min datter og svigersøn havde fået kontakt til et ældre ? ( må lige spørge hvad der menes med det! ) ægtepar, som har haft fransk bulldog før, og som fornylig havde mistet deres egen pga sygdom...De ved så også hvad sådan en bullerbasse kræver og de tog Tulle med hjem i går aftes.
Så der var selvfølgelig et par unge mennesker der var kede af det i går, men også en lettelse over at hun får et nyt godt hjem og den opmærksomhed som en hundehvalp har brug for...

mandag den 30. august 2010

Bakkelukning

Så var vi ude og lukke Dyrehavsbakken i går aftes....Det var en af de få gange hvor jeg sad bagpå, havde desværre fået en dundrende hovedpine så jeg ville ikke køre selv....Men så er det jo godt at jeg kan sidde bagpå og bare nyde det....
Der var ikke så mange motorcykler som der plejer at være, om det var pga de havde lovet meget regn at der ikke kom flere, det er ikke godt at vide. Lidt ærgeligt for det var rigtigt fint vejr, selvom en smule køligt da vi kørte hjem efter at have spist stegt flæsk som vi plejer....Puhaa hvorfor overspiser man altid sådan når det er ad libitum....Men det smagte nu godt....

Nåeh men turen går fra Nørrebrogade kl. 19.00 med politi-eskorte, det er vist også de eneste gange hvor man må køre over for rødt og køre i modsatte vejbane....Det er ganske hyggeligt med alle de mennesker der tager opstilling langs ruten, nogle har endda lille klapbord og kaffe med. Så der bliver selvfølgelig vinket en hel del, især til ungerne.....Alt foregår i ro og orden, også ude på Bakken, hvor folk bare går og hygger. Der er også en hel del der bare kører turen derud, vender om og kører hjem igen.....
Men en hyggelig tradition, og det er en del lunere at lukke Bakken end at åbne den...



søndag den 29. august 2010

En svær beslutning

Det her er meget trist at skrive, men de unge mennesker har af flere forskellige grunde, som er private, besluttet at give Tulle væk til et andet hjem.....Der har været mange overvejelser for og imod, men de har besluttet at det bedste for dem og Tulle er at hun får nogle nye "forældre"....Jeg synes at det er en fornuftig beslutning, også for Tulle, selvom det gør ondt indeni både hos dem og mig, for man kommer jo til at holde af sådan et lille hundebarn.

Så desværre kommer vi ikke til at følge hende mere, men mange knuser herfra til Tulle og ønsket om et godt hundeliv......

lørdag den 28. august 2010

Der står en ko.....

Vi var ude og køre en lille tur på et par timer idag, og ENDELIG fik vi stoppet så jeg kunne tage nogle billeder af det kvæg som går på græs på Strandvejen ved Nivå....
Vi har kørt forbi mange gange siden vi tog mc-kort, det er nu 3. sæson vi kører,  og jeg har hele tiden gerne ville taget nogle billeder af dem, og i dag fik jeg det så endelig gjort.....
Jeg ved ikke hvad det er for nogle kvæg-basser, men synes de er flotte med deres store horn og lange pels....




Synd for Tulle

Mormors lille hundepige har fået skab....det er så synd for hende, hun har det dårligt, kaster op, går og småpiver, klør sig og er selvfølgelig både træt og irretabel....
De unge mennesker har været til dyrlægen med hende flere gange og nu får de så at vide at der flere hunde i området der har skab.....
Stakkels Tulle, hun er helt skaldet bag ørene, og rød og hævet under forbenene.....Hun har fået en kur mod skab, og nu får hun så binyre-bark-hormon...
Det er synd for hende.......Hundebarnet....

Og vi holder selvfølgelig øje med "tøserne", Tulle har jo været på besøg hos os.....

fredag den 27. august 2010

Tropikaret i Helsingør

I vores sommerferie tog vi lige en smuttur tilbage til Sverige, dog ikke længere end Helsingborg....Motorcyklerne havde vi parkeret i Helsingør, det er lidt dyrt at tage dem med over bare for et par timer.....Nåeh men i Helsingborg ligger  Tropikariet, ca. 2 km fra centrum, så det er til at nå på gåben ellers kører der også busser....Vi har besøgt det for et par år siden, det er en ganske hyggelig lille zoo der holder til i en tidligere fabriksbygning, faktisk ikke så langt fra Frederiksdal, det svenske svar på vores frilandsmuseum. Der er også ganske hyggeligt, i Frederiksdal, men også i Tropikaret ,som siden sidst vi var deroppe, er blevet udvidet med bl.a. Hajrevet hvor der  udover hajer, er rokker og diverse tropefisk. Der er flere forskellige afdelinger: bl.a.:Sydamerika, Afrika og Madagaskar. Det er ikke store afdelinger, men ganske hyggeligt hvis man kan lide at kigge på dyr...

Det var lidt svært at fotografere i akvariet, da man ikke måtte bruge blitz.
De her små fyre med orangefarvede hænder og fødder var nogle ganske hurtige små abekatte, men kan ikke huske hvad de hedder....Men vupti....
....så var den på farten igen...
Jeg ved ikke om de bare var generelt frække de her to,  eller om det var Min Jimmi og jeg der indbød til at de skulle række tunge af os...
Inde i de forskellige afdelinger er aberne og lemurerne løse, så der er ikke glas eller hegn imellem dyr og publikum....
Her er det lemurerne fra Madagasker.

Dragen her sad foran en butik i Helsingborg og der var mange flere inde i butikken i alverdens farver og udformingninger.....men vi kiggede kun ind af ruden, det var for varmt den dag til at gå i butikker....Og forresten som navnet siger: Tropikaret, så er der tropisk varmt derinde, nok rart på en kølig dag, men ikke en varm og trykkende sommerdag...Men ellers ganske hyggeligt...

torsdag den 26. august 2010

Souvenirs..og ny "hobby"

Jeg skrev i en kommentar til et af Laura's tidligere indlæg,  at min nye hobby til vinter måtte blive THE...Jeg er så startet lidt før, synes at vejret indbyder til at hælde lidt mere varmt indenbords....Og da vi var i Sverige købte jeg disse krus lavet af lokale kunstnere, det lysegrønne lavet af en keramiker i Rabbelshede, 20-25 km. fra Fjällbacka, og det mørkere krus er fra Varberg....Jeg synes at det kunne være sjovt at have nogle lidt mere "håndfaste" og brugbare minder fra  nogle af de steder vi besøger...og så fylder et par krus heller ikke så meget i vores sidetasker på mc'erne.....Så to fluer med et smæk....minder og "hobby"...


Jeg har drukket the før, men det har nu mest været thebreve købt i supermarkeder. Jeg kan godt smage at der er stor forskel på "fabriksthe" og løsvægt the....De små smagsprøver er købt i Lyngby, Chaya og foruden the sælger de også dejlige mørke chokolader !!!

onsdag den 25. august 2010

Gik forbi Lyngby sø

Jeg gik hjem fra Lyngby i dag, havde været en tur i Storcenteret, trængte til at ose lidt....Nåeh ja, så kom jeg til at købe en bluse ;-).
Jeg havde mit lille Pentax lommekamera med mig, det har jeg gjort til en vane næsten altid at have på mig....man ved jo aldrig hvad der lige kommer forbi....Og her gik jeg forbi en helt tom sø, i hvert fald for mennesker.....der var kun et par motionsløbere på stien...men det er der næsten altid....uanset vejret...


At flytte grænser

Hvis nogen for et par år siden havde sagt til mig :
Annemarie, om et par år har du taget kørekort til motorcykel og kører på ferie på din egen motorcykel til Sverige og Norge, ja så havde jeg nok rystet på hovedet, klasket mig på lårene af grin, og sagt: Ja og så er jeg også begyndt at drikke rødvin og spise ost!!!!...


For mig har det handlet og handler om at overskride nogle grænser....Jeg tog kørekort til bil som 18 årig, men har egentlig ikke kørt meget i bil....brød mig faktisk ikke om det....Jeg fik efter flere flyrejser lige pludselig skræk for at flyve, så jeg har heller ikke været ude og flyve siden jeg var ca. 19 år.....I det hele taget alle slags former for transport var jeg ikke meget for, men for at komme lidt rundt bl.a. på ferie er det jo som minumum nødvendigt at tage bus og tog.....Det har så heller ikke været det store problem....undtagen de første par gange vi skulle under tunnellen med tog ved Storebælt og Øresund.....(Jimmi har moret sig lidt over at jeg kan blive så hvid i hovedet!)

Sådan har jeg så hen ad vejen taget det i små skridt, fra små færger til lidt større færger, tog til Jylland og Malmø og på den måde så kommet lidt mere rundt.....
For 10 år siden da jeg begyndte at ro kajak, sagde min mor til mig: Anne, hvordan kan du ro rundt i sådan en lille båd der vælter let, når du ikke bryder dig om at rejse med færger ? Tjaaa, her har jeg selv kontrollen over båden, ....jeg ved det ikke, men det var igen en grænse jeg fik flyttet....

Jeg er også blevet mere afslappet når andre kører bil og jeg er med som passagerer...jeg sidder ikke mere og "bremser" og "styrer" hele tiden....I ved ligesom fru Hyacinth: Svigersøn pas nu på den lastbil ! og cyklisten derhenne! og fodgængeren osv......det må ind imellem have været skrækkeligt at have mig med som passager!!!. Men det er den allerbedste svigersøn jeg har, så han har båret over med mig.....

Da Jimmi så i sensommeren 2007 besluttede at tage mc-kort, en gammel drøm han havde, så tænkte jeg: så må jeg jo se om jeg kan sidde bagpå uden at falde af !!! Så han købte en motorcykel og bestod så i november måned....og så måtte vi pænt vente på at det blev forår....

I vinterhalvåret gik jeg så og tænkte på at måske skulle jeg selv prøve at tage mc-kort....Hmm....skal, skal ikke ? Da vi nåede til april meldte jeg mig til et kursus med start i midten af april og hvis jeg havde vidst på forhånd hvordan det ville være, så havde jeg nok aldrig gjort det....men det er så en lille historie for sig...hihi...
Jeg havde jo også købt min Rejekutter, og så var der ikke noget med at fortryde....Jeg bestod både teori og køreprøve i første forsøg, men jeg havde også taget nogle ekstra køretimer...meget nødvendigt.....jeg var jo på en måde "ny i trafikken" igen...Og heldigvis har min skræk for trafik ikke smittet af på mine børn, så de har rejst med færger, fly, bus og tog uden problemer...heldigvis.

Det sværeste er at få andre til at forstå hvor meget det betyder for mig at have overvundet min skræk for at bevæge mig i trafikken...
Men pyt med det, jeg klapper mig selv på skulderen og siger: Godt gået lille Reje, og om et par år har jeg måske overvundet min flyskræk og taget certifikat til en lille flyver !!! Ja, hvem ved.....

Og nej jeg er IKKE begyndt at drikke rødvin og spise ost!!

Der må trods alt være nogle grænser ;-))

tirsdag den 24. august 2010

Og svaret er:

STØDTÆNDER !!!

Og de tilhører Chiang Mai, ZOO's gamle hanelefant, foræret i 1962 af Thailands konge til Kong Frederik og Dronning Ingrid. Chiang Mai er far til otte elefanter født i Københavns ZOO.

Nu er han på sit sidste sæt tænder (de skifter tænder 4 gange) så han har nok ikke så mange år tilbage.

Jeg har taget billedet af stødtænderne, igennem mellemrummet ved væggen som han står og læner sig op ad.

Billedet nedenunder er fra 2008 og der har han lidt mere sul på kroppen. Begge billeder er fra det nye elefanthus....meget flot anlæg.....

Udendørs.....
...og indendørs.

Hvad er det ?





Lidt underholdning på en blæsende sommertirsdag i august.... Og I må meget gerne komme med et gæt/bud.....

mandag den 23. august 2010

Isbjørnen i ZOO

I vores ferie var vi bl.a. i Københavns ZOO som er en årlig tilbagevendende begivenhed:

Ingen sommer uden ZOO... og en af mine favoritter er blevet ISBJØRNEN.

Jeg ved egentlig ikke om det er en han eller hun, men den er meget "legesyg"....det har den heldigvis været når vi har været derinde, også denne gang...Tidligere sprang vi altid over hos isbjørnene for det var da et ualmindeligt trist syn hver gang vi var derinde:

Samme lille plet hvor de stod og rokkede fra side til side...denne sterotype adfærd som er typisk for stressede dyr i fangenskab. Det var ikke til at holde ud at kigge på, men de blev også aflivet for nogle år siden, og siden er der så kommet nye til, som har fået en anden opvæskt og stimulering end man gjorde tidligere i zoologiske haver.

Jeg kunne sagtens bruge timer på kigge på at den "leger", denne store bamse som på afstand ser så sød og "krammevenlig" ud, men tæt på er temmelig respekt-indgydende...
Jeg har fanget et par billeder som meget godt viser hvilken kraft der er i sådan en "bamse"....

Her sidder den og kigger lidt rundt...
Det er en plastflaske; som sikkert er blevet tabt, som den med stor fornøjelse "leger" med. Dvs. kastede rundt med den, sprang og dykkede efter den.
Her dykker isbjørnen efter flasken....
Og for pokker et chok!! Lige op af vandet kom den farende som skudt ud af en kanon.
Normalt sletter jeg billeder som er utydelige eller slørede, men jeg tror godt man kan fornemme "farten" der er over bjørnen her....Og så tæt på virker den ikke særlig "krammevenlig"...
Og her kaster den sig til ud til siden....efter flasken.....

søndag den 22. august 2010

Jeg gik lige forbi....

Hundebarnet Tulle...og min datter.

Jeg var lige en hurtig tur ovre og hilse på mine to andre piger... Skulle lige sikre mig at de også har det godt....og det har de......


Her står Tulle og kigger ind i vaskeriet efter sin "mor"....

Alt hvad der flagrer lige foran en, det skal der smages på.....
Tulle i sin hundekurv...Nu er hun da holdt op med at tisse i den....Jeg kan godt mærke at hun er blevet nogle uger ældre, hun er reagerer mere når man snakker til hende.....nu farer hun da ikke rundt og har lukket af for alting.....Hun er sørme bare så dejlig..."Flagermusen" kalder Min Jimmi hende....

lørdag den 21. august 2010

Mose svampe, grøn frø og vand

Sidste søndag var vi ude på en gåtur i vores Åmose, hvor vi stort set gik rundt i vand til anklerne...Men der er jo heldigvis et varieret og smukt dyre og planteliv, så jeg fik taget et par billeder af de her flotte farvede svampe. Min Jimmi var så heldig at fange den her lille grønne frø...den blev selvfølgelig sat løs igen....og vandet i kanalen var helt grøn af "andemad"...Det så flot ud med træernes skygge ned i det grønne vand.


Sommerens HOTTESTE indkøb

De her indkøb er de "varmeste" indkøb jeg nogensinde har gjort på en SOMMERFERIE !!!!



Sovepose med en comfortzone ned til minus 4 grader indkøbt i Gelio, Norge.







2 par uldsokker købt i supermarked i Norge.


Uld-trøje med windbreaker foer, købt i Göteborg, Yamaha-butik med bla. mc-udstyr.


fredag den 20. august 2010

Lidt Varberg og hjem til Danmark

Her er et par billeder fra Varberg ,som er meget besøgt på grund af bl.a.: fæstningen, havnen med lystbåde og færgen fra Grenå, kallvandsbadet, nøgenbade-strande, de mange andre strande, windsurfere, kurbade, kunstnermiljøet, designerne, den hyggelige by med mange butikker og gå ibyen steder....Kort sagt et sted der masser af gang i...og med en masse historie bag sig....

Kallvandsbadet som er åbent hele året og har en afdeling for mænd og kvinder.
Varbergs fæstning, blev opført i 1290'erne. Varberg hørte til Danmark fra vikingetiden og frem til ca. år 1300 hvor området igen var svensk frem til 1365, hvor det blev tilbage-erobret af Kong Valdemar Atterdag af Danmark.


Noget af fæstningen, der har også huser et par muséer som vi dog ikke var inde og kigge i.
Lidt kanoner med udsigt til byen og havnen.
Varberg by, ved havnen, hvor der er bl.a. sølvsmedie, keramikværksted og glaspusteri.



Fredag morgen var det op og pakke udstyret ned og så afsted mod Helsingborg. Vi kørte afsted i et indimellem gevaldigt regnvejr og det var så voldsomt på et tidspunkt at min motorcykel gik ud, 4 gange . Det lykkedes også GPS'en at miste forbindelsen, så lige pludselig var vi på vej nordpå igen, så det blev til en lille omvej på 25-30 kilometer.
Vi ville have stoppet i Halmstad og Höganäs, men vi var så våde at vi bare ville hjem, nu var det ikke så sjovt mere...Mine skindbukser og lange skiunderbukser var så våde, at jeg nær aldrig havde fået dem af på toilettet ombord på færgen, og allerværst:
Jeg havde nær slet ikke fået dem hevet op igen...
Det havde været et kønt syn, mig i bar r.. på motorcykel hjem fra Helsingør.....hihi det kunne jo også have været en anderledes måde at afslutte ferien på...
Nu var det så kun handskerne jeg opgav at få på igen, og heldigvis regnede det ikke i Danmark..

Så det var den ferie (næsten), godt brugt men med en masse gode oplevelser, og et par stykker mere tilgode
Næsten i havn i Helsingør og så hjem ad Strandvejen, samme vej ud, samme vej hjem...
Nåeh ja, antal kørte kilometer på hele ferien: ca. 1900.

torsdag den 19. august 2010

Mod Varberg

Onsdag morgen op og pakke teltet ned igen og så afsted mod Varberg, smuk rute på GPS'en....ca. 200 km.
Det var en meget smuk tur, bortset fra et par byger og en del blæst, og så der er absolut ingen grund til at tage motorvejen med mindre man har meget travlt....På den måde får man set lidt mere, flere små byer, skove, marker, fjelde, fjorde, små havne, både og en masse rundkørsler....Nogle steder i Sverige skulle man jo tro at man var i Norge, så kringlede er nogle af vejene....men for pokker hvor er der smukt.....

En af de smukke udsigter fra motorcyklen....
Bohus Fæstningen, hvor vi holdt en lille pause...
Udenfor Varberg, Södre Näs Camping....Her er jeg ved at løse op for bagagen.
Om aftenen kørte vi ind til Varberg for at spise lidt kinesisk mad og så fik jeg taget det her billede af havnen i farten, jeg sad bagpå Min Jimmi's motorcykel....Det gør jeg engang imellem, når jeg er for træt til selv at køre ...Så er det meget rart bare at sidde bagpå og slappe af og nyde udsigten.